Korinth Kulturdage 17. - 19. juni 2016

Tid: Kl. 10.00
Sted: Stationspladsen

Som altid er der under alle 3 kulturdage åbent på stationspladsen til hyggeligt samvær og musikalske oplevelser. Her er der opstillet telt med borde og bænke, så man kan komme lidt i skygge, en god madvogn fra "Kok og Rul" med mad, kage og kaffe. Så er der naturligvis  også mulighed for at købe et glas koldt fadøl og sodavand, de mindste kan muntre sig med en tur på hoppeborgen og  en tombola med massere af fantastiske gevinster.

Det er også her på pladsen der vil være musik om aftenen - på nær søndag hvor pladsen lukker kl. 17 og musikken rykker ned i byparken ved Lykkemarken.

Tid: Kl. 10.00 - 14.30
Sted: Stationspladsen

 

Tid: Kl. 10.00
Sted: Stationspladsen

 

Tid: Kl. 10.00 - 14.00
Sted: Stationspladsen

Korinth I Form arrangerer motionsbingo under kulturdagene. Der er planlagt en ca. 30 minutters gåtur rundt i byen. Bingoplader købes på pladsen og afleveres udfyldt i en opstillet kasse på pladsen. Søndag trækkes der 3 gode præmier blandt de rigtige besvarelser Kom og få en snak med Korinth I Form om vores nye motionscenter

Tid: Kl. 10.30
Sted: Stationspladsen

Korinth Kulturdage 2016 åbnes traditionen tro officielt på stationspladsen. Hvem der i år står for at få kulturdagene sendt godt fra start, er endnu ikke på plads. Håber rigtig mange har lyst til at komme og være med til at gøre åbningen festlig.

Tid: Kl. 11.00
Sted: Stationspladsen

Når den officielle åbning af kulturdagene er overstået, er det tid til at trække i løbetøjet. Traditionen tro er der igen i år arrangeret et hyggeligt familie motionsløb med start på Stations-pladsen. Der er lidt for både de øvede og dem der bare har lyst til af få rørt sig for hyggens skyld. Man kan løbe 3, 5 eller 10 km. og en del af ruten vil være på naturstien - eller banestien, som den også kaldes. Tilmelding er ikke nødvendigt - man skal bare møde op i god tid inden start, så man er klar når løbet skydes i gang kl. 11.00.

Tid: Kl. 11.00 - 18.00
Sted: Galleri Korinth, Reventlowsvej 15

 

Vi er meget stolte af at kunne præsentere Poul Lee, der er autodidakt kunstmaler - han har rejst, opsøgt og set kunst i Europa siden 1975. Poul Lee har modtaget talrige priser og legater herunder bl.a. Det Store Bolsjelegat på 50 øre i 1957 og Statens Kunstfonds arbejdslegat.

Poul Lee har gæsteudstillet på Sammenslutningen Den Frie Udstilling og har udstillet på Charlottenborg og i udlandet - både på museer, kunsthaller og gallerier og nu er turen kommet til hans hjemby Korinth hvor vi har fornøjelsen i Galleri Korinth.

Tid: Kl. 11.45 (ankomst i Korinth)
Sted: Stationspladsen

Tænk hvis du kunne rejse tilbage til ”de gode gamle dage”!

Tag med veterantoget fra Faaborg til Korinth tur/retur og rejs sammen med folk fra 50’erne, der er på vej til/fra arbejde og på udflugt. I Korinth vil du kunne opleve stationen anno 1950’erne og en undervisningstime på Brahetrolleborg skole. 

Der skal indløses togbillet til veterantoget.

Tid: Kl. 12.00
Sted: Sportspladsen v/ hallen

Gå ikke glip af en af kulturdagenes absolutte højdepunkter - den fejende flotte gymnastikopvisning med omkring 200 elever fra Bernstorffsminde Efterskole. 

 

Tid: Kl. 12.00
Sted: Brahetrolleborg Skole

 

Tid: Kl. 12.00 - 15.00
Sted: Stationspladsen

 

Tid: Kl. 13.00 - 14.00
Sted: Galleri Korinth, Reventlowsvej 15

 

Mød kunstneren Poul Lee til en kunstsnak hos Galleri Korinth.

 

Tid: Kl. 14.00
Sted: Gærup Skolemuseum

Skolemuseet har netop fejret sit 40 års jubilæum og har i anledning af Korinth Kulturdage gratis adgang lørdag den 18. juni kl. 14-16, i den originale skolebygning. Her kan du gå på opdagelse i Danmarks ældste folkeskole. Du finder det på Sybillesvej 3 i Gærup.

”I 1783 var der på Brahetrolleborg gods mange landsbyer men kun én skolestue. I de næste år byggede Johan Ludvig Reventlow tre skoler. Den første i Gærup, senere i Grønderup og Haagerup. Først på året 1784 stod skolen i Gærup klar til brug, den hed Sybillesminde Skole i daglig tale Gærup Skole. En skolekommission var blevet nedsat under forsæde af Johan Ludvig Reventlow og et skolereglement for skolernes drift, blev udformet meget nøje. Så fremsynet og vel formuleret var dette reglement, at man brugte væsentlige dele deraf under udarbejdelsen af skoleloven i 1814.”

Tid: Kl. 14.00
Sted: Gærup Skolemuseum

Ingrid Markussen holder foredrag:

En klagesag fra slutningen af 1700'tallet udsprunget af Johan Ludvig Reventlows skelsættende skolereformer fortæller en helt speciel historie om livet i vores sogn for 225 år siden. De 17 klagere fra Hågerup, Brændelydinge og Lydingegårde giver en unik indsigt i forholdet mellem godsejer, bønder og børn.

Tid: Kl. 15.00
Sted: Kulturhuset

 

Historien om Lille Carl tager udgangspunkt i Carl Nielsens barndom.
Vi møder den ældre Carl som falder i søvn og i drømme tager han os med tilbage til episoder fra hans barndom. Forestillingen er en gennemkoreograferet musikalsk og humoristisk forestilling uden ord, hvor de blander dukketeater med sort teaterteknik.

Familieforestilling (fra 3 år)
Instruktion: Svanen - Konsulent: Malte Claudio Lind - Scenografi og dukker: Patricie Homolová - Komponist: Carl Nielsen - Lysdesign: Jonas Krogager Thompson - Foto: Søren Mandela Nilsson - Medvirkende: Patricie Homolová & Kim Westi

Tid: Kl. 15.00
Sted: Stationspladsen

 

Tid: Kl. 18.30
Sted: Stationspladsen
  HUSK TILMELDING!

En af de gode traditioner under kulturdagene er fællesspisning lørdag aften. Her mødes byen for at hygge sig sammen og få en snak om løst og fast inden koncerten kl. 20 går i gang. Der vil igen i år blive mulighed for at bestille en lækker sommermenu.
Kok & Rul, som nogen måske husker fra pladsen i 2014, vil i år stå for menuen til fællesspisningen. Det er vi rigtig glade for, da de laver fantastisk lækkert mad! 

Lørdag Festmiddag menu

Kylling i fløde/cider sauce med champignon og grillet peberfrugter

Basmati ris

Årstids salat & dressing

Nybagt lunt brød og smør

Voksne Kr. 85,- Børn under 12 år kr. 55,-

Man kan bestille en vegetarisk variant af festmenuen, hvis dette ønskes

Har man ikke lyst til at købe madbillet til fællesspisning, er det naturligvis også muligt selv at medbringe en kurv.

Vel mødt!

Sidste frist for bestilling af menu er d. 10. juni. Annullering af din bestilling kan ske senest d. 15. juni. Herefter er tilmelding bindende.

Gå til bestilling

Tid: Kl. 20.00
Sted: Stationspladsen

Lørdag aften er det den sydfynske duo ElsborgMaribo der står for den musikalske underholdning på pladsen. Duoen, der består af Mette Elsborg og Erik Maribo, har eksisteret siden 2007 og optræder hovedsageligt med egne numre. Duoen har for nyligt deltaget i Dk4 og Familie Journals talentkonkurrence Dansktop Talent, hvor de var blandt de 6 finalister, der optrådte i det store finaleshow i Jyske Bank Boxen. 

Musikken er hovedsageligt dansk, som udover de klassiske pop-kærlighedstekster også berører de dybere aspekter af tilværelsen. Resultatet er easy-listening musik, som sætter gang i dansefødderne såvel som refleksionerne. Musikken spænder over flere genrer med alt lige fra dansktop og viser til country og rock. Så glæd jer til en hyggelig aften med god musik i ørene.

Tid: Kl. 23.00
Sted: Stationspladsen

 

Hent programmet som pdf. 

Fredag

Lørdag

Søndag

 

Korinth Kulturdage på Facebook


Køb lækkert mad på festpladsen ved stationen.